Skriv en effektiv emnelinje med en 91 år gammel copywriter-model

Skriv en effektiv emnelinje med en 91 år gammel copywriter-model

Da jeg var digital nomade i Canada, fik jeg en indsigt, der gav mig en aha-oplevelse af dimensioner. Den indsigt deler jeg med dig i dag.

 

På mit yndlingsarbejdssted E.J. Pratt Library i University of Toronto – som er en bunke Hogwarts-lignende bygninger omkranset af 50-etagers højhuse – læste jeg nemlig John Caples’ Tested Advertising Methods, hvis første udgave er fra 1932.

 

Her lærte jeg følgende (vi er i optakten til indsigten nu):

 

En af de mest effektive overskriftsmodeller er Sådan-modellen. På engelsk: ‘How to’.

 

Den går helt simpelt ud på, at du i din emnelinje eller overskrift i din e-mail starter med ordet: Sådan.

 

Når du begynder med ordet ’sådan’, bliver din mail automatisk designet til at svare på et af læserens spørgsmål, der starter med ’hvordan’:

  • Hvordan gør jeg x?
  • Hvordan får jeg y til at lykkes?

 

Hvorfor er den model så effektiv?

 

Indsigten kommer her i form af et citat fra Caples:

 

“The formula ‘Begin your headline with the words How to’ will probably last as long as advertising exists.

 

Unless human nature changes radically, people will never tire of learning how to do the things they want and how to get the things they want to get.”

 

Altså: Det er helt grundlæggende menneskeligt at ville lære, hvordan vi gør ting, som vi gerne vil kunne, og hvordan vi får de ting, vi godt kunne tænke os.

 

Er det ikke smukt?

 

Selvom ingen havde tænkt på at skrive e-mails i 1932, så er dette citat lige præcis årsagen til, at vi ser så mange emnelinjer og hamrende effektive overskrifter, der begynder med ordet ’Sådan’ i dag.

 

Den viden skal du bruge til din fordel.

 

Hvordan snedkererer man så en effektiv Sådan-overskrift?

 

Der findes masser af kombinationsmuligheder for overskriftmodellen, og der er også nogle faldgruber, man kan dratte i, når man bruger den. Men i dag vil jeg bare gerne motivere dig til at skrive én emnelinje eller overskrift med ordet ‘sådan’ efter den her model:

 

Sådan [ønsket udbytte]

 

Lynbørge forklaring:

‘Udbytte’ er svaret på læserens spørgsmål: ”Hvad får jeg ud af det?”

 

Du får lige 3 eksempler:

 

1) Jeg brugte fx modellen til titlen på det oplæg, jeg holdt på Emailsummit tilbage i februar:

 

Udbyttet = ‘Skriv nyhedsbreve, der bliver læst, husket og handlet på’

 

Oplægget var i øvrigt et af dem med allerflest tilmeldinger til konferencen.

 

2) Du kan også bruge modellen, hvis du er ultra-coporate og slet ikke laver e-mailmarkedsføring, men fx skriver årsapporter.

 

Her er overskriften på direktionsberetningen i ATP Ejendommes årsrapport i 2021:

 

Sådan skriver du en god emnelinje ATP Ejendomme årsrapport eksempel

 

Kunne overskriften have været mere konkret? Sikkert. Men den er allerede længder mere konkret, end ’Direktionsberetning 2021’ ville have været.

 

3) Vi bruger også ofte modellen, når jeg skriver tekster til podcasten ’Adfærd’.

 

Her er et par af episode-titlerne på podcasten, som du kan lade dig inspirere af:

Sådan skriver du en god emnelinje adfærd eksempel

Eller den her:

 

Sådan skriver du en god emnelinje adfærd eksempel

 

SÅ opfordring herfra: I dag behøver du ikke finde på noget som helst nyt og smart.

 

Skriv din næste overskrift efter modellen: Sådan [ønsket udbytte].

 

Ligesom proffe copywritere har gjort i 91 år 🙂

 

Jeg hepper på dig.

 

PS: Teksten her blev første gang publiceret i mit nyhedsbrev, hvor jeg giver et nyt teksttip hver 14. dag. Vil du have mere af den slags, så hop med her.

Skriv en kommentar