Ydelser

Jeg arbejder med mennesker, som ønsker sig tekster, der får folk til at handle – hvad enten det er at klikke, åbne, købe eller ændre holdning. Tekster, der rutter ved nogen.

Er du interesseret i at overbevise andre med dine ord, så er her eksempler på, hvad andre har haft glæde af at hyre mig til:

 

Gør som over 1.700 andre: Tilmeld dig nyhedsbrevet om, hvordan du skriver tekster, der faktisk virker

Foredrag

Jeg har holdt foredrag under overskrifterne ‘Lær at skrive, så dine kunder elsker dig’, ‘Tekstforfatterens 8 skrivetricks til dine e-mails’, ‘Copywriterens 7 ufravigelige regler til en velkomstserie, der konverterer’ og mit hidtil mest populære: ‘Sådan bruger du 3 adfærdsprincipper til at skrive overbevisende tekster’ (med 300 deltagere). Hver gang har det været konkret, underholdende og brugbart. Hør bare Ib Potter:

Ib-Potter

Jeg har flere gange brugt Kathrine som oplægsholder på MarketingCamp. Og det har været en sand fornøjelse. Hun er faglig velfunderet og en blændende formidler.

Hendes evaluering taler for sig selv. Når 96% siger det var Godt og Super Godt, så bliver det ikke bedre.

Her er et par af de kommentarer Kathrine fik i sin evaluering:

``Kathrine havde en superfed energi og jeg gik derfra med gode og håndgribelige eksempler jeg nemt kan omsætte i min hverdag.``

``Konkrete råd og gode underbyggende eksempler. Kathrine nailede den.``

``Skarpe pointer, god flydende formidling og værdifulde indsigter og råd.``

Håber, jeg (og en flok Happy Campers) får fornøjelsen af Kathrine igen.

100% Woop, Woop herfra.

Ib Potter, lejrchef på MarketingCamp og online marketing chef i Twoday Co3

Steder, hvor jeg har holdt foredrag:

  • Inspired Beyond Babies
  • Marketing Camp 2021 og 2023
  • Somera
  • Kommunikation og Sprog
  • Dansk Magisterforening
  • Email Summit 2023, 2024 og 2025
  • Medietrends PRO (netværk for nyhedsbreve)

E-mailkampagner og velkomstserier

Jeg bruger min viden om adfærdsprincipper og klassisk copywriting til at planlægge og skrive dine e-mails, så du får konkrete salgsresultater af din salgskampagne eller velkomstserie. Derudover har jeg det store kørekort i at skrive medrivende – og ja, sælgende – kundecases.

Morten Münster

Kathrine hjælper mig med at skrive tekster til alle platforme. Hun skriver mailkampagner, teasere, salgs-tekster og alt det ind imellem. Undervejs gør hun kedelige tekster sjove. Forkerte sætninger rigtige. Og transformerer kolde ord til kolde cash. Men alt det er egentlig lidt uinteressant. For det, der gør, at jeg egentlig arbejder sammen med Kathrine er, at hun er sjov, sød, fleksibel, ansvarsfuld, tilgivende og superdygtig. Og så beklager hun sig aldrig. Heller ikke selvom jeg har givet hende mange grunde til at gøre det over årene. Over årene er snart blevet til mere end 10 år … Så hvis du har brug for hjælp til smukke, effektfulde ord på række, så hiv fat i Kathrine.

Morten Münster, adfærdsekspert og bestseller-forfatter

Folk, jeg har hjulpet med
e-mailkampagner og velkomstserier:

  • Arla
  • Morten Münster
  • Mindhelper
  • LBeta, LB Forsikring
  • Netværksakademiet
  • Feedwork
  • Keystones

Workshops

Jeg har været så priviligeret at undervise over 500 mennesker fra Holstebro til København i at skrive, så modtageren husker dine ord – og handler på dem. Modtagerne har bl.a. været garvede kommunikationsfolk, offentligt ansatte og datadrevne tech-typer. Fælles for dem alle: De har fået teknikker, der kan bruges i deres egen kontekst til at flytte lige præcis deres publikum. Både halvdags- og heldags-workshops. Både på dansk og på engelsk.

Ask Lehrmann DM

Jeg kontaktede Kathrine, fordi vores medlemmer efterspurgte viden, tips og tricks til at gøre deres nyhedsbreve, hjemmesidetekster og markedsføringsmateriale endnu skarpere. Og da vores medlemsskare består af professionelle kommunikatører og marketingansatte, var det vigtigt, at kurserne sad lige i skabet. Det gjorde de heldigvis hos Kathrine – vi har nu haft flere hundrede medlemmer igennem hendes kurser og webinarer, og tilbagemeldingerne har kun været positive, med særlig fokus på de gode cases og hvor mange gode skrivetips hun får pakket ind på relativt kort plads.

Ask Lehrmann, fagkonsulent, Kommunikation og Sprog

Steder, hvor jeg har holdt workshops:

  • Arla
  • ATP Ejendomme
  • Tivoli
  • Christina Klitsgaards ‘Skriv som en pro’ i efteråret 2020 (gæsteunderviser)
  • Kommunikation og Sprog
  • Dansk Magisterforening