Sådan skaber du 8,79 gange større engagement på dit blogindlæg

Sådan skaber du 8,79 gange større engagement på dit blogindlæg

Sådan skaber du 8,79 gange større engagement på dit blogindlæg

Sådan skaber du 8,79 gange større engagement på dit blogindlæg

Advarsel: Dette blogindlæg er temmelig tekstnørdet.

Læser du med hele vejen, finder du til gengæld ud af, hvordan du kan gøre dine læsere næsten 9 gange mere engagerede i dit blogindlæg (8,79 for at være helt præcis). Det vil sige 9 gange flere, som ser, læser og handler på dit budskab.

Uden at det koster en krone i annoncering eller søgeordsoptimering eller noget i den dur. Det handler kun om, hvilke 3 greb du kan bruge til at skrive en mere overbevisende tekst, og dem deler jeg med dig i dag.

Lad mig begynde med at forklare, hvor jeg har tallet 8,79 fra. Til det formål vil jeg gerne præsentere dig for Ole.

 

Her er Ole, og han er glad for at blogge

Ole Witthøft

Ole Witthøft laver højttalere og er rigtig god til det. Ole er en af den slags personer, der har besluttet, at han kun er omgivet af fantastiske mennesker – og det viser han dem både i virkeligheden og på skrift. Hvis du har været på internettet i løbet af de sidste tre-fire år, har du sikkert stødt på Oles ord på Facebook, i hans nyhedsbrev eller på hans fremragende blog om brugerinddragelse.

Ole blogger på LinkedIn. Det skal siges med det samme, at Ole skriver virkelig, virkelig godt. Nogle gange får han bare ikke altid det engagement på sine indlæg, som han ønsker.

Det var tilfældet med dette blogindlæg (du behøver ikke klikke ind og læse lige nu):

Blogindlægget fortæller historien om designvirksomheden Eames. Historien var vigtig og inspirerende for Ole, men indlægget havde kun fået 17 interaktioner i alt. Interaktioner betyder summen af likes, shares og kommentarer. Det er en måde, hvor du helt konkret kan måle målgruppens engagement i din tekst.

Blogindlæg nr. 1

Blogindlægget før: 15 + 2 = 17 interaktioner.

Blogindlægget havde med andre ord et relativt lavt engagement.

 

Ole kom derfor til mig med denne opgave:

“Hej Kathrine

Har du lyst til at fortælle denne historie bedre … og på samme tid forklare, at det er på grund af denne historie, at jeg har lyst til at skabe en virksomhed, hvor mennesker kommer?”

Spoiler alert: Det kunne jeg godt.

Resultatet blev dette indlæg:

Indlægget har til dato 123 interaktioner i alt. Det vil sige 8,79 gange højere engagement end det oprindelige indlæg.

Blogindlæg nr. 2

Blogindlægget efter: 94 + 13 + 16 = 123 interaktioner.

Men hvad gjorde vi ved det nye blogindlæg, så det skabte næsten 9 gange større respons end originalen?

 

3 greb, som skaber mere engagerende blogindlæg

Vi arbejdede specifikt med 3 greb, som jeg altid fokuserer på, når jeg hjælper folk med at redigere og forbedre deres tekster:

  1. Formål: Hvorfor skriver du denne tekst?
  2. Budskab: Hvad skal læseren bruge det til?
  3. Tone of voice: Hvordan fortæller vi det?

Disse greb arbejdede vi ind i nogle af teksten elementer, nemlig:

  • overskrift
  • deloverskrifter
  • indledning.

Vi pillede også ved andre ting i teksten, men i dag fortæller jeg dig om de vigtigste indgreb, som du selv kan anvende i din næste tekst. Undervejs viser jeg dig før-og-efter-eksempler på, hvordan det så ud i praksis.

Lad os begynde med greb nummer 1:

 

#1: Formål: Hvorfor skriver du denne tekst?

Alt for få mennesker, som sætter fingerspidserne til tastaturet, stiller sig selv spørgsmålet:

Hvad vil jeg egentlig opnå med denne tekst?

Det er der ikke noget galt med. Det er der noget rivende galt med.

For hvis du ikke selv ved det, hvorfor skal din modtager så gide læse med?

Da jeg stillede Ole spørgsmålet, svarede han: troværdighed. Han vil gerne opnå troværdighed som virksomhed, og han vil gerne fremstå som en, der overvejer de ting, han gør. Når han fx holder plademesse for 500 mennesker på sin fabrik, handler det ikke om at sælge højttalere den dag, men om at invitere folk indenfor i sin virksomhed.

 

Hvad ændrede sig i teksten?

Afklaringen af formålet fik betydning for blogindlæggets struktur. Vi kan få en fornemmelse af strukturen ved at se på deloverskrifterne i de to blogindlæg:

Før lød deloverskrifterne sådan:

  • En møbelfabrik som alle andre

  • Fyrretræsfabrikken brændte

  • Et mødested for designfolket

  • Stole kan forandre verden

  • Ordet ”vært” er vigtigt

Her var indlægget struktureret op omkring historien om designvirksomheden Eames. Historier overbeviser, fordi de straks spidser vores elverører. Men i denne version var der ikke nogen kobling til Oles egen virksomhed, eller hvad læseren skulle bruge historien til. Så røg fordelen ved at flette historien ind i indlægget.

 

Det fiksede vi med de nye deloverskrifter:

  • En møbelfabrik blev til mødested for designere

  • Resultatet?

  • Hvordan lykkedes de med det?

  • Vi lukkede dørene op på højtalerfabrikken – og blev et sted, folk mødes

  • Hvem skal op ad stolene lige nu?

Nu brugte vi historien om designvirksomheden til at vise, hvordan Ole selv arbejder efter deres forbillede i sin virksomhed, og hvordan du som læser kan gøre det samme.

 

Hvad kan du lære af det?

Begynd altid med at afklare formålet med dit blogindlæg: Hvorfor skriver du teksten?

Lad svaret være med til at forme indhold og struktur.

 

#2: Budskab: Hvad skal læseren bruge teksten til?

Når du skal finde blogindlæggets budskab, kræver det, at du tænker på din modtager.

  • Hvad kan han eller hun bruge din tekst til?
  • Hvilket problem løser du for ham/hende?
  • Hvad kan han/hun opnå ved at læse teksten?

Det er sindssygt svært at svare på, fordi vi bliver nødt til at gøre os nogle antagelser om vores modtager. Dem bruger vi til at give et kvalificeret bud på, hvad de går og drømmer om, eller hvad der bekymrer dem.

I Oles tilfælde skulle vi finde ud af, hvad læseren kunne bruge historien om designvirksomheden Eames til. Budskabet i den historie er, at Eames er lykkedes med at få folk til at fortælle historier om deres virksomhed. Og er der noget, der giver folk hjerter i øjnene, så er det, at folk fortæller positive historier om dem. Dét blev indlæggets budskab.

 

Hvad ændrede sig i teksten?

Budskabet blev bærende i indlæggets overskrift.

Før lød overskriften sådan:

”Kopier design-ikonets største succes (alt andet er dumt)”

Denne overskrift afspejler det gamle budskab, som handler om at efterligne noget, andre har haft succes med. Det stod bare ikke klart for modtagerne, hvilket ønske de får opfyldt ved at følge dette budskab.

 

I den nye version hed indlægget sådan:

”Sådan får du folk til at fortælle historier om din virksomhed”

Forklaringen på denne overskrift er ret korthåret: Her er budskabet ’få folk til at fortælle historier om din virksomhed’ flettet ind i en Sådan-form, som er en effektiv overskrift-type. Hvis du er nået helt herned i dette indlæg, er du et levende bevis på, at den virker 🙂

 

Hvad kan du lære af det?

Tænk på din modtager, og svar på:

Hvad skal han/hun have ud af at læse min tekst?

Skriv budskabet ned. Lad det stå som en beacon of light i toppen af dit dokument, mens du skriver din tekst.

 

#3 Tone of voice: Hvordan fortæller vi det?

Tone of voice handler om din stemme som afsender: Hvordan lyder det, når du taler i teksten?

Hvis dit navn blev fjernet, dit logo forsvandt, og din font blev ændret til – oh rædsel – Times New Roman, ville man så stadigvæk kunne høre, at teksten kom fra dig?

Jeg betragter ikke tone of voice som ekstra tryl, du kan lægge oven i din tekst, hvis du har tid. Din tone of voice er et afgørende greb til at adskille dig blandt de tusindvis af tekster, der bliver publiceret på internettet hver eneste dag.

I det endelige indlæg gjorde jeg derfor meget ud af at få Oles særlige stemme til at stråle.

 

Hvad ændrede sig i teksten?

Det skal lige siges, at Ole i forvejen er meget bevidst om sin tone of voice. Men der var alligevel plads til forbedring, fordi budskabet i blogindlægget er noget, som Ole kan tale om i timer, hvis du først har ham i røret. Jeg ville mærke denne energi i indlæggets allerførste linjer.

Før lød indledningen sådan:

“En sociolog, en ildebrand og en fårehyrde har noget tilfælles, som mange kan lære noget af. De indgår nemlig alle 3 i en af tidens største design-succeser. Og det bedste: Du kan kopiere det hele, uden at blive opdaget.”

Indledningen er sjov og velformuleret nok. Men den manglede noget kant i forhold til indlæggets emne.

 

Derfor lød den nye indledning sådan her:

“Er det bare mig, eller er de fleste virksomheder røvkedelige?

De er kun optaget af at:

1)   Sælge

2)   Rekruttere

3)   Gøre deres arbejde.

Jo, de holder også personalefester og sådan. Men virksomheder begrænser sig. Hverdagen bliver gabene forudsigelig.

Og de tænder ikke lune følelser for deres brand i kundens hjerte.”

Hvis du ikke kan mærke forskellen, mangler du to, måske tre af dine sanser.

 

Derudover ved jeg tilfældigvis, at Ole har en kat, der hedder Susanne.

Susanne

Katten – alias sfinxen – Susanne.

Susanne optrådte også i indlægget med formuleringen: ”Det vil jeg vædde min kat Susanne på.” Jeg flettede Susanne ind, dels fordi teksten blev mere personlig. Dels fordi vi tekstforfattere kun har den spas, vi selv skriver os til.

 

Hvad kan du lære af det?

Tal med nogen om, hvad du gerne vil fortælle med dit blogindlæg. Hvorfor er det vigtigt for alle i hele verden at vide? Haps nogle af dine formuleringer, der allerbedst kendetegner din måde at tale på, og arbejd dem ind i din tekst.

 

Hvad du kan bruge denne viden til

Hvis du er kommet helt herned (tak!), spørger du måske dig selv:

Men hvilket et af disse greb resulterede så i, at indlægget fik næsten 9 gange så højt engagement som originalen?

Mit svar er: ingen anelse. Måske var det Susanne. Måske var der bare ekstra mange inde på LinkedIn den dag. Jeg tror ikke på, at man kan planlægge et specifikt resultat – men man kan planlægge den arbejdsindsats, der ligger bag.

Pointen er, at summen af de forskellige greb opfyldte Oles formål med at få forbedret teksten: Han opnåede troværdighed, goodwill og gejst med sit blogindlæg. Og jeg syntes, det var sjovt at kunne måle en konkret effekt ved en mere fokuseret og overbevisende tekst.

 

Nu ved du, at du kan få 8,79 gange højere engagement på din tekst ved at:

  • afklare formålet
  • fokusere budskabet
  • udfolde din tone of voice.

På den måde kan du få endnu flere mennesker til at læse og reagere på de tekster, du bruger energi og timer på at få skrive.

 

Jeg kan godt lide at hjælpe andre med at destillere deres idéer og store armbevægelser om et emne og hælde det ned i en tekst, hvor læseren deler din begejstring. Hvis du har brug for hjælp til at få fortalt din historie, så hiv endelig fat i mig på kathrine@klncopywriting.dk.

[Opdateret februar 2020]

8 Comments

Skriv en kommentar