5 neuromarketing-tricks, der får dine opslag til at eksplodere på Facebook

5 neuromarketing-tricks der får dine opslag til at eksplodere på Facebook

5 neuromarketing-tricks, der får dine opslag til at eksplodere på Facebook

5 neuromarketing-tricks der får dine opslag til at eksplodere på Facebook

I januar 2018 skete det her:

Mark Zuckerberg (den gnom) ændrede Facebooks algoritme.

Det betød, at markant færre ser opslagene fra din virksomheds Facebook-side.

Det kan du vælge at spise tudekiks over. Du kan også vælge at skrue dine Facebook-opslag sådan sammen, at de folk inde på fjæsen – som ser dine opslag – faktisk gider interagere med dem.

Det ved Anita Lykke Klausen noget om. Hun er tidligere Head of Social i Bolius, og du ved nok, at hvis man er ’head of’ noget, så ved man et og andet.

Jeg havde en snak med Anita om, hvordan du får de bedste resultater med at skrive til Facebook.

Rådene kan også bruges i Facebook-annoncer eller på LinkedIn. De er bakket op af Anitas erfaring som puppetmaster af Bolius’ Facebook-side med 51.000 følgere og et skvæt forskning inden for neuromarketing – det vil sige, når man bruger viden om hjernens responser på indtryk til at effektivisere sin markedsføring.

Så forbered dig på, at det bliver lidt nørdet, men utroligt brugbart.

 

1) Skriv ’du’ i de første 3 ord

“Hvis du bruger ord som ’du’, ’din’ eller ’dig’ i de første 3 ord i dit Facebook-opslag, så er folk mere tilbøjelige til at stoppe med at scrolle i feedet, fordi det er noget, der henvender sig til dem,” fortæller Anita.

“Drop ’mig’, ’min’, ’vores’ og ’virksomhedens’ – væn dig i stedet til at skrive mere ’du’, ’din’ og ’dig’ inden for de første 3 ord. Stil fx spørgsmål som ’Kender du…?’ eller ’Ved du …?’”

Anita og hendes team brugte fx reglen i dette opslag:

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt at skrive ’du’ tidligt i et Facebook-opslag? Det har at gøre med trick nummer 2:

 

2) Få folk til at tale om sig selv

Studier fra et hold psykologer på Harvard University viser, at 80% af det, vi deler på sociale medier, handler om os selv. Mens 30-40% af det, vi deler offline ude i virkeligheden, handler om os selv.

Vi kan med andre ord rigtig godt lide at snakke om os selv på sociale medier. Den neuromarketing-nørdede årsag er, at når vi taler om os selv, frigiver hjernen dopamin, fortæller Anita.

Det, du skal bruge den viden til, er:

Involvér brugerne i dine opslag, og spørg ind, så de kan fortælle om sig selv (altså fx ved at skrive ’du’ i de første 3 ord).

Anita delte et eksempel med mig fra Bolius, hvor de lagde et par billeder op af en af medarbejdernes kirsebærtræ og opfordrede folk til at vise billeder af deres egen have.

Resultatet? Masser af liv i kommentarfeltet, hvor folk fik lejlighed til at dele billeder af deres egne kirsebærtræer (og snakke om sig selv).

En anden del af, hvorfor kirsebæropslaget virkede så godt, handler om noget andet end ’mig, mig, mig’. Det handler om, at vi gerne vil være en del af fællesskabet. Og det kan du udnytte, når du skriver til Facebook.

 

3) Invitér folk ind i et fællesskab

Vi er basically på sociale medier, fordi vi hurtigt og nemt kan få bekræftelse fra andre mennesker. Sociale medier gør det meget nemmere for os at få formidlet, hvem vi er, til resten af verden, siger Anita.

Den trang kan du med fordel tappe ind i, når du skriver dine Facebook-opslag.

  • Hvilket fællesskab vil dine brugere gerne være en del af?
  • Hvordan kan du gøre det nemt for dem at give udtryk for, hvem de er? (For det vil de gerne)

 

Anita lavede fx et opslag i december om at være dårlig til at flette julestjerner, som væltede internettet den dag.

Hvorfor det virkede? Fordi du bliver inviteret med ind i et fællesskab, du ikke vidste, eksisterede: Os, der ikke kan finde ud af at flette julestjerner. I øvrigt virker denne post også så godt, fordi opslaget er akkompagneret af en genial grafik.

 

4) Vær konkret (uden at blive alt for konkret)

Når du stiller folk spørgsmål, så tænk over, hvordan du kan aktivere dem med holdninger og billeder.

Før folk gider kommentere, er du nødt til at være konkret. Men ikke så konkret, at du udelukker 97% af dine brugere.

Anita giver følgende eksempel:

For ukonkret: Hvad er du gladest for ved din bolig?

Konkret: Hvad er du gladest for i dit køkkenskab?

For konkret: Hvilken lilla ske er din yndlings-lilla-ske?

Den første duer ikke, fordi det kræver for meget tankekraft fra os. (Min bolig? Jamen mener du haven eller huset? Og hvilket værelse?) Vi gider ikke selv finde vinklen, og derfor scroller vi videre.

Eksperimentér dig frem med, hvor konkret du kan skrive i dine Facebook-opslag om dine emner og til netop din målgruppe.

Tjek fx dette opslag, hvor Bolius spurgte efter folks gamle fliser i badeværelset. De spurgte ikke efter ’billeder af badeværelser’ (for ukonkret) eller ’billeder af grønne fliser i netop denne nuance’ (for konkret).

Få i øvrigt håndværkertricket til at skrive konkret i blogindlægget herovre.

 

5) Omformulér dine klicheer

Når vi ser og oplever nye ting, bliver der frigivet dopamin i hovedet, fortæller Anita.

Den viden havde undertegnede ikke regnet med, at hun kunne bruge som argument mod slidte klichéer. Men det kan hun faktisk, så det kommer du til at lide under:

Når vores hjerne ser klichéer, registrerer den noget, den har set før. Vi scanner det, der står, men læser faktisk ikke sætningen.

Brug derfor klicheer og ordsprog i dine Facebook-opslag, som du ændrer en lille smule. Som eksempel nævner Anita, at sportsartikler gør det rigtigt meget, fx ”Det var lige godt Zlatansk”. Hjernen scanner sætningen, snubler over den og går tilbage igen, fordi noget ikke var helt, ligesom det plejede.

Her er nogle andre eksempler, som er udlånt af landets vigtigste swipe-file. Hvordan du bruger dem i dit Facebook-opslag, må du selv fantasere dig frem til, men du forstår pointen:

  • Et vink med en storebæltsbro
  • Et indisk ocean af mails
  • Skåret ud i pap med machete
  • Så er den ged glatbarberet.

 

Lad os lige opsummere de 5 neuromarketing-tricks til at skrive på Facebook

  1. Skriv ’du’ i de første 3 ord
  2. Få folk til at tale om sig selv
  3. Invitér folk ind i et fællesskab
  4. Vær konkret (uden at blive alt for konkret)
  5. Omformulér dine klicheer

Brug endelig løs af de 5 tricks, eller del linket her med en community management-ven eller SoMe-kollega.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar