Sådan fik jeg en forlagskontrakt på 9 minutter (og hvad det kan lære dig om at kæmpe for sine ideer)

Sådan fik jeg en forlagskontrakt på 9 minutter (og hvad det kan lære dig om at kæmpe for sine ideer)

Fredag 14. august 2020 kl. 15.41 bundede jeg en øl på et fælleskontor i Elmegade og skrev en mail til en forlagsredaktør.

Budskabet:

”Kunne I tænke jer at udgive den her bog?”

Jeg trykkede send, smed øldåsen i pantposen og forberedte mig på en laaaang weekend inden afvisningen på mandag.

”For selvfølgelig bliver det et NEJ,” buldrede det stodderhold af selvtvivl, der netop var troppet op i mit hoved.

”Pa-ling!” afbrød indbakken.

Stodderholdet blev stille. Så brast de i latter. ”Det var et hurtigt nej!”

Klokken var 15.50.

Jeg kiggede på min skærm. Det var ganske rigtigt et svar fra forlagsredaktøren.

Så læste jeg indholdet.

Stodderholdet blev tavse, overrakte mig nølende et konfettirør og møffede på fyraften et sted i udkanten af min hjerne.

Det var nemlig ikke et nej.

Der stod:

”Ja, det vil vi da gerne! Jeg laver straks en kontrakt.”

Konfettirøret eksploderede i mit hoved. (Jeg finder stadig rester derinde engang imellem.)

Det havde nemlig taget 9 minutter at få en forlagskontrakt.

På en roman, som jeg havde haft liggende i skrivebordsskuffen i 8 år.

Den udkom 29. oktober 2021, og du kan læse mere om den herovre, hvis du har lyst.

Her drøner en disclaimer ind i billedet: I modsætning til hvad overskriften på dette blogindlæg kunne antyde, så er jeg nemlig ikke ude på at blæse solskin op i numsen på nogen.

Derimod er planen for de næste 3-4 minutter af dit liv at:

• forklare lidt nærmere, hvordan jeg fik en forlagskontrakt på 9 minutter
• hvilken ene barriere jeg var nødt til at overskride, for at det kunne lykkes
• et konkret råd, som jeg håber, du tager med dig fra historien.

 

Først lidt kontekst:

 

Den korte historie om mit forfatterskab

Vi deler lige historien op i 3 faser:

 

Fase 1: Debuten

Jeg fik udgivet min første roman Ild og Vand i 2005. Fantasy, du. Tryl og andre verdner og selvopfundne navne.

Bogen blev bl.a. anmeldt i Politiken, Jyllands-Posten og i freakin’ Troldspejlet.

Opfølgeren De Spidsørede kom i 2010.

Jeg skrev også en 3’er, som aldrig blev helt færdig. Det der liv skete. Bogen røg i skuffen.

 

Fase 2: Genudgivelsen

Vi spoler frem til 2020, hvor der skete noget løjerligt:

Lindhardt og Ringhof kontaktede mig for at få lov til at overtage rettighederne til mine to romaner, så de kunne genudgives digitalt.

Why? Som de selv sagde:

”Der er tale om klassiske fantasy-romaner, der repræsenterer genren på allerbedste vis.”

(Novra!)

Det betyder, at mine bøger nu ligger på steder som fx Mofibo og E-reolen, hvor folk rent faktisk læser dem og giver dem stjerner og alt muligt.

Det er nu, vi nærmer os 14. august 2020.

 

Fase 3: To bøger bliver til tre

Jeg havde jo en 3’er i skrivebordsskuffen.

En afslutning på historien, som aldrig havde fået sin egen forside, ISBN-nummer og læserøjne.

Det var dén bog, som jeg fik en forlagskontrakt på den der sommer-eftermiddag i Elmegade.

Så lad os lige få noget på det rene nu:

Da jeg skrev til forlagsredaktøren, havde Lindhardt og Ringhof allerede genudgivet mine to romaner. Vi havde en relation. Var den kontekst en vigtig årsag til, at de så hurtigt sagde ja tak til en fortsættelse?

Nope. Den var altafgørende.

MEN.

Og nu skal du spidse dine ører (ikke bogstaveligt, det gør nas, og du lytter ikke bedre af at ligne en elver):

Jeg var nødt til at gøre noget aldeles rædsomt først.

 

Den ene barriere, jeg var nødt til at overskride for at få den forlagskontrakt

Selvom situationen i bagklogskabens ulideligt klare lys lægger op til, at selvfølgelig kunne jeg få udgivet en bog mere hos forlaget – så taler vi stadigvæk om et manuskript, der lå gemt og glemt 8 år tilbage.

Forlagsredaktøren vidste intet om, at jeg havde skrevet den fortsættelse. Så hun ville aldrig have spurgt mig: ”Nå, men har du egentlig en bog mere, du gerne vil have udgivet?”

Jeg var nødt til selv at spørge. Og dermed risikere at blive AFVIST.

Gulp.

 

Hvad afvisninger gør ved os

Frygten for at blive afvist er en magtliderlig satan, som vi mennesker gerne vil undgå. Med god grund.

Undersøgelser viser nemlig, at afvisninger:

• midlertidigt får vores IQ til at falde
• føles lige så slemt som fysisk smerte
• kan gøre os mere vrede og aggressive.

 

Vi tager den lige igen: Du bliver momentant dummere af afvisninger, de får dig til at vrisse af dine børn/din kæreste/dine venner – og følelsen kan sidestilles med at smadre storetåen ind i stolebenet!

Det har en forudsigelig konsekvens: Vi undgår at stille os selv i situationer, hvor vi kan blive afvist.

Vi dropper at:

• ringe til den potentielle kunde
• skrive artiklen med den sårbare pointe
• søge drømmejobbet uopfordret
• bede om en lønforhøjelse
• spørge om vi må tale på konferencen
• sende manuskriptet til forlaget.

 

Det har bare en anden forudsigelig og endnu mere grel konsekvens, som er så vigtig, at jeg lige giver den en større font:

Vi frarøver os selv muligheden for at opnå vores drømme, realisere vores ideer eller bare komme lidt ud af leverpostejshverdagen, fordi vi lader vores indre Stodderhold Af Selvtvivl (det står faktisk på deres rygmærker) bestemme.

Så hvad kan du gøre?

I mit bogtilfælde har vi allerede slået fast, at der var noget heldig kontekst på spil. Det betød, at jeg nu har officiel titel af fantasytrilogi-forfatter. Jeg mener, se dem lige!

Derudover ved du også, at jeg bundede en øl for at samle mod til at skrive mailen. Men det vil jeg ikke anbefale som strategi på daglig basis.

Her er derimod ét konkret og promillefrit råd, hvis 2022 skal være året, hvor du ser dit eget Stodderhold Af Selvtvivl i øjnene med løftet hage og et Hans Zimmer-soundtrack i baggrunden:

 

Gør dine afvisninger til eksperimenter

En måde at ændre det stressende og nervøse forhold, mange af os har til situationer, hvor vi kan risikere at blive afvist, er ved at lave eksperimenter.

Tag fx Jia Jiang. Han ville gerne starte sit eget firma, men holdt igen ved tanken om alle de afvisninger, han ville komme til at møde på vejen.

Så han lavede et eksperiment, som senere er blevet verdenskendt under titlen 100 Days of Rejection. I over tre måneder bad han hver eneste dag fremmede mennesker om random ting, så han var sikker på at få masser af afvisninger. Han bad fx om en burger-refill på en restaurant og fik sjovt nok nej. Men han spurgte også en fremmed: ”Må jeg spille fodbold i din baghave?”, og svaret var: ”Ja da!”

Hvis du ikke har andet at lave de næste 3 måneder, så gør endelig som Jia Jiang. Men du kan sagtens lave eksperimenter i en mindre skala, som kan give dig resultater.

 

Her er to afgørende ingredienser i et vellykket eksperiment:

1) Skab forpligtelse

Brug denne sætning: Jeg vil gøre x på y tidspunkt. Fx ”Jeg vil bede fremmede mennesker om tjenester hver dag de næste 100 dage.” (Vil du nørde videre med denne teknik, så hedder det en ’implementation intention’, og den kan bruges i et væld af situationer)

2) Sæt en bagkant

Fx 100 dage, 2 uger, 3 timer. Eksperimentet skal starte og slutte et sted, så du kan evaluere på det.

 

Havde jeg brugt denne tilgang med min seneste bog, så kunne jeg have skrevet min forespørgsel på 5 forskellige måder, indtil jeg fik et ja. Eller jeg kunne have sat mig for at bruge 6 måneder på at skaffe en kontrakt på et andet forlag. Havde konteksten ikke været, som den var, så havde jeg eksperimenteret mig frem til at kunne fyre konfettirøret af alligevel.

 

Så lad mig lige opsummere her

1. Har du en ide, en drøm, et håb, som du gerne så blive til virkelighed? (Det må gerne være en lille ting)
2. Holder du dig tilbage fra at gøre noget ved sagen af frygten for at blive afvist?
3. Så ændr konteksten, og lav eksperimenter i stedet for.

 

På den måde justerer du spillereglerne og gør det nemmere at håndtere situationer, hvor ’nej’ er et muligt – men ikke det eneste – udfald.

Måske kan du komme til at lande et nyt job. Få en spændende mentor. Finde på en fed vinkel til en artikel. Opfinde et produkt. Eller omdanne et skrivebordsskuffe-manuskript til en roman med hjerteblod, kolofon og rigtige, levende læsere.

Vi er mange, der venter på dig:-)