7 trin til at færdiggøre store skriveprojekter
Har du nogensinde siddet fast i et større skriveprojekt, der nægtede at blive færdigt?
Det er du ikke ene om.
Her er tre eksempler fra kunder, jeg har hjulpet gennem årene:
- Fagbogsforfatteren, hvis manus stritter i lige så mange retninger som antallet af sider i bogen.
- Afdelingen på hospitalet, der har inviteret alle medarbejderne til at komme med input til den nye vision og mission, lover en opfølgning på tekst – og pludselig sidder med 30 siders noter, der skal samles til en overskuelig tekst, som er til at læse, forstå og handle på.
- C25-virksomheden, som har brug for at strømline en kompliceret proces med en intern guide med et godt flow og klare call to actions, men lige nu har 72 slides i Miro.
I dag lærer jeg dig min proces i 7 trin, som jeg har testet og forfinet gennem mit arbejde for både private virksomheder og offentlige organisationer – og i øvrigt også har brugt til at få skrevet og udgivet 3 romaner, inden jeg blev 35.
Sådan så du ender med den tekst, du drømte om i starten af projektet. Og som vigtigst af alt bliver færdig og båret ud i verden til det publikum, du gerne vil påvirke.
De 7 trin kan bruges, hvad enten du står over for at gennemskrive en større rapport, en hulens masse webtekster eller optimering af en velkomstserie.
Her er, hvordan du kommer i mål:
1. Saml alt det materiale, du har
Du kan ikke gå i gang med at spise flodhesten, før du kan se hele flodhesten.
Pointen: Saml alt det skriftlige materiale, du har. Workshop-noter, PowerPoint-slides, det hele, også selvom det er ubearbejdet, og alt ikke skal bruges i den endelige tekst. Du træffer ikke valg om materialet endnu. Du skal bare samle det, så du kan se flodhesten.
2. Sæt en bagkant for strategisnak og planlægning
”Hold da kæft, den flodhest er større, end jeg regnede med,” tænker du nu og går i total analyseparalyse.
Denne fase er der mange afdelinger, der bliver i alt for længe, uden at de er klar over det.
De kalder det bare ikke analyseparalyse. De kalder det ‘strategi’ og ‘planlægning’ og ‘forberedelse’.
Det ser typisk sådan her ud:
- De holder møder om deres projekt.
- De giver deres projekt et internt navn.
- De indkalder til flere møder, undskyld ‘touch bases’ eller ‘catch ups’, for at holde hinanden opdaterede om processen undervejs.
- De snakker om struktur, analyserer målgruppen og sætter vigtige målsætninger.
- De bliver enige om, at teksten skal være ’user-centric’, og måske vi kan bruge noget nudging undervejs.
- De diskuterer, om de egentlig har ressourcer og kompetencerne til selv at komme i mål, og om de skal hyre en copywriter.
Det eneste, de ikke gør, er at gå i gang med den første sætning.
Forstå mig ret: Overvejelser om mål og målgruppe kan være en rigtig god ide. Det er fint at være ydmyg over for den opgave, man skal i gang med. Og jeg er kæmpe fan af, at man hyrer ekstern skrivehjælp, hvis man ikke har tilstrækkelige ressourcer internt.
Men I skal sætte en bagkant for, hvor længe I må blive i denne fase, hvor I snakker om teksten, inden I gør noget ved bogstaverne i teksten.
Bestsellerforfatteren bag Atomvaner, James Clear, kalder det for forskellen mellem at være i bevægelse og skride til handling. Fx:
- At holde møde om skriveprojektet = bevægelse
- At skrive indledningen = handling
Bevægelse føles rart, fordi vi lægger planer og forbereder os og får nye ideer, og kunne man ikke også gribe det an sådan her, og det virker som om, vi er på vej.
Men i virkeligheden har vi gang i en sindrig form for overspringshandling, der ikke får os nærmere det resultat, vi egentlig arbejder for: En færdig tekst.
Så brug snakketiden til at lægge en realistisk plan, ikke en perfekt plan. Og gå så i gang med skrivningen.
3. Sæt dedikeret tid af til at løse opgaven
Guys, I bliver aldrig færdige i 20-minutters-intervaller mellem jeres væg-til-væg-møder.
Afsæt fx tre dage til at skrive hele teksten igennem. Yes, det er 7,5 timer gange 3 med numsen i sædet, fingrene i Word-dokumentet, godt med kaffe, og alle notifikationer slukket.
Er andre på dit arbejde afhængige af dig til daglig, sådan at du på ingen måde ville kunne fokusere udelukkende på én opgave flere dage i træk?
Så bloker tid i din kalender til at skrive. Ligesom hvis du var blokeret til at deltage i et møde.
Din chef og dine kolleger skal vide, at du er ægte blokeret her, som om du sad i et møde.
Det lyder banalt, men jeg har arbejdet med tilstrækkelig mange travle, corporate mennesker til at vide, at det ikke er en selvfølge at få to timers fokuseret arbejde i streg. Men det er nødvendigt for at kunne skabe en sammenhængende tekst og samtidig have det nogenlunde sjovt imens.
4. Start fra toppen
Og her mener jeg seriøst: Fra toppen af dokumentet.
Det vil sige: Du starter med at skrive overskriften på din tekst. Baby skal have en titel, der ikke er ’strategirapport’ eller ’opfølgningsdokument’ eller ’webtekstprojekt 2025’.
I en opgave for Novo gjorde jeg helt konkret det, at jeg lavede 5-7 forskellige overskrifter, der klart kommunikerede løftet på den guide, jeg skulle hjælpe dem med at skrive.
Ja, jeg gjorde det, inden jeg havde gennemskrevet teksten eller forstod præcist, hvad det handlede om. Projektlederen sendte begejstret titlerne rundt til lederne i gruppen, der fik lidt ild i øjnene og valgte deres favorit.
Om vi lavede titlen om, efter jeg havde gennemskrevet teksten og bedre forstod hele processen, som vi skrev om?
Næ, faktisk ikke.
For titlen havde været den løftestang, som resten af indholdet blev vinklet efter – frem for et mærkat, der blev smækket på til sidst.
5. Arbejd hele teksten igennem, selvom den er grim
Når du har skrevet titlen, tager du første sætning. Og næste sætning.
Og du beslutter undervejs, hvad der skal være med, hvad der ikke længere giver mening for læseren (og sletter) – og du accepterer, at teksten absolut ikke er pæn undervejs.
Det gør ikke noget. Vi friserer pagen med en rive, og det gør lidt nas, men det er ligesom det skal være.
6. Finpuds til læseren
Yes, du er igennem teksten og har et mere eller mindre sammenhængende første udkast.
Men du stopper ikke her. Nu laver du nedslag, hvor det er for langt. Rykker måske rundt på nogle afsnit. Skriver nogle afsnit til, som du nu kan se med klare øjne, at der faktisk manglede for at øge læserens forståelse.
7. Del med publikum, før du er helt klar
Illustrationerne er ikke færdige endnu. Der mangler et takkeord til sidst. Og måske I også skulle lave en pixiversion, for det blev da godt nok lidt langt.
Inviter kolleger med større viden om emnet end dig selv til at hjælpe med at vurdere, hvad der skal være med, og hvad der ikke skal være med (det gør i øvrigt også, at de føler mere ejerskab over det endelige produkt).
Indarbejd det, der giver bedst mening. Læs korrektur. Pak pænt ind.
Og tillykke: Så er du færdig 🙂
PS. Teksten her stammer fra mit tonsegode nyhedsbrev. Du kommer med til ordfesten lige her.
Ingen kommentarer