Sandheden om små skridt
Inden jeg afsluttede gymnasiet, havde jeg fået medieomtale i Politiken, Jyllands-Posten, Flensborg Avis, Femina, Troldspejlet og ja, freakin’ Familiejournalen.
Årsagen: Jeg fik udgivet en roman som 18-årig. Og det var der tilfældigvis mange, som syntes, var en god historie.
Betyder det så, at jeg siden da har vandret på en fuldfed boulevard af spændende netværk, klar karriere-retning og købsparate kunder?
Nope.
Jeg har været på lige så mange afveje, som det er sundt og godt, I guess.
På et tidspunkt læste jeg fx til havbiolog, selvom jeg bliver skingrende søsyg af at stå på en bådebro.
Jeg buldrede helt klassisk ned med stress et år inde i mit første fuldtidsjob.
Jeg tjente 2.000 kroner en af de første måneder som selvstændig.
Men jeg blev meget tidligt bekræftet i, at det betaler sig at fokusere på to ting:
- Gør en lillebitte smule ad gangen.
- Gør det konsistent.
Jeg skrev fx min debutroman på ferier, om aftenen og i weekender fra jeg var 12 til 16 år. Korte og hyppige skrive-seancer resulterede på et tidspunkt i en hel bog, som jeg kunne sende til et forlag. I dag er jeg forfatter til tre romaner.
Da jeg blev selvstændig for 5 år siden, forventede jeg ikke at have al min tid booket fra dag et. Men i en periode skrev jeg én mail til én potentiel kunde om dagen og ét blogindlæg om ugen. Små ting. Konsistent. På et tidspunkt var der fyldt op tre måneder forud, og sådan har det været ret længe nu.
Så: Når du kigger under overfladen, er store gennembrud slet ikke så gennembrudsagtige.
Det er en serie af ordinære valg, som lige pludselig kan se ekstraordinære ud:
- bogudgivelsen
- det dugfriske cvr-nummer
- investeringen
- invitationen til at tale som ekspert på en konference.
Hvis du kigger for meget på det magiske øjeblik – som typisk er dem, der også skaffer medieomtale – så misser du noget vigtigt:
Nemlig hvordan små handlinger samlet set kan føre til store og smukke ting.
Ingen kommentarer