Sådan overvinder du skriveblokader (og redder pandaen fra at uddø)

Sådan overvinder du skriveblokader

Sådan overvinder du skriveblokader (og redder pandaen fra at uddø)

Hver gang du siger ”Jeg har skriveblokade”, dør en buttet pandaunge.

BAF. Ikke mere krammefaktor og ’nååååååårh’ og bambusgumleri.

Og det er din skyld.

Skriveblokader er nemlig noget savlende sludder ifølge min aller-yndlingsforfatter Philip Pullman (ham der med Det Gyldne Kompas):

”Writer’s block … a lot of howling nonsense would be avoided if, in every sentence containing the word WRITER, that word was taken out and the word PLUMBER substituted; and the result examined for the sense it makes. Do plumbers get plumber’s block? What would you think of a plumber who used that as an excuse not to do any work that day?” – Philip Pullman

 

Jeg er villig til at lægge mig ud med århundreders overspringshandlende skribenter ved at fortsætte Pullmans ord og sige:

Skriveblokader eksisterer ikke.

Sådan, nu har jeg sagt det. Hjemsøg mig, skribentspøgelser, og I andre kan trolle mig på Facebook, hvis I har lyst (men jeg synes nu, I skal læse videre i stedet for. Det bliver en herlig spas.)

Hvis der fandtes skriveblokader, så ville der ifølge Philip Pullman også findes blikkenslagerblokader.

Lad os forfølge den et øjeblik: Hvad nu, hvis en blikkenslager faktisk fik blikkenslagerblokade?

 

Da blikkenslageren fik blikkenslagerblokade

Forestil dig, at dit toilet ikke vil trække ud, og du har booket en blikkenslager til torsdag morgen klokken 10. Ti minutter over 10 er han stadig ikke kommet, og du tripper af irritation. Klokken kvart over 10 ringer din telefon. Det er blikkenslageren.

”Hvor er du henne?” spørger du.

”Jeg står ude på gaden.” Jeps, han står sørme lige udenfor. ”Men jeg kan ikke fikse dit toilet i dag. Jeg føler mig ikke inspireret, og jeg tror, jeg har blikkenslagerblokade.”

Et par svadaer senere får du ham trukket ind i dit hjem, hvor han tager toilettet i øjesyn.

”Det kan jeg ikke, det der,” sukker han.

”Hvorfor ikke?” spørger du.

”Jeg har ikke det rigtige værktøj til at løse problemet.”

”Hvor ligger dit værktøj?”

”Nede i min bil.”

Du sender blikkenslageren ned efter sit værktøj, og for anden gang kommer han op og skuler til dig med mundvigende nedad.

”Jeg ved stadig ikke, hvad jeg gør. Jeg har jo sagt til dig, at jeg har blikkenslagerblokade!”

”Okay. Hvad med at gå i gang, og så finder du ud af, hvad der er galt undervejs?”

Blikkenslageren lægger sig på knæ ude på badeværelset, og han krammer faktisk kummen.

”Jamen, jeg kan ikke. Jeg tvivler på mig selv og mine egne evner. Det var slet ikke meningen, jeg skulle blive blikkenslager. Jeg ville være keramiker!”

Din tålmodighed er opbrugt: ”Jeg vil vædde min stribede Kählervase på, at du med din uddannelse og din erfaring ved mere om at fikse toiletter end jeg. Så jeg tror faktisk, du er den bedste af os to til at løse den her opgave.”

 

Skribenter er ikke anderledes end blikkenslagere

Okay, du forstår pointen nu, ikke?

Blikkenslagerblokader findes ikke, fordi det at fikse et toilet er en del af blikkenslagerens arbejde.

Skriveblokader eksisterer ikke, fordi det at skrive en tekst er skribentens arbejde.

Så til dig, der går rundt om skrivebordet i stedet for at få skrevet dit nye blogindlæg, den der vigtige e-mail eller jeres næste nyhedsbrev:

Du skal ikke lave kunst. Du skal bare gøre dit arbejde.

Dermed ikke sagt, at det nogle dage er nemmere at skrive end andre. Nogle dage fiser ordene ud af fingrene, og andre dage er du heldig, hvis du skriver fem linjer. Men fem linjer er også fem linjer.

Skriveglæde og skrivelede er ikke anderledes end at have gode og dårlige dage på arbejdet.

Og en blikkenslager kan også have elendige arbejdsdage – det får han bare ikke blikkenslagerblokade af.

 

Vil du have flere blogindlæg som dette? Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få en e-bog oveni som gave.



 

Sådan løser du de 3 værste skriveknuder

Lad os se på strukturen bag den stakkels blikkenslagers kvabbabbelser, og hvordan du bruger dem til selv at løsne de værste skriveknuder:

 

#1 Jeg føler mig ikke inspireret i dag

Det er skriveblokade-mytens største motor, at du skal være inspireret for at skrive. At det skal føles rigtigt at sætte sig ved tastaturet.

 

I stedet for at tænke: ”Hvordan skal jeg føle for at blive klar til at skrive?”

Så spørg dig selv: ”Hvordan kan jeg handle for at blive klar til at skrive?”

 

På den måde får du fokus væk fra dit tankemylder (eller mangel på samme) og ud i handlinger, du kan gøre med arme og fingre.

  • Skal du sætte et ur og varme tasterne op ved at skrive, hvad der falder dig ind?
  • Mangler du at lave research?
  • Skal du sige ”Sgu og forhelvede for en lortetekst*” til din kollega, hvorefter du kan gå tilbage og gøre arbejdet?

(*undskyld mit sprog – jeg er fra Vestegnen).

 

#2 Jeg ved ikke, hvordan jeg skal skrive om det her

Fortsæt ikke, før du har værktøjet i orden.

 

#3 Jeg tvivler på mig selv og mine egne evner

Der er intet, der tatoverer tvivl i sindet som at sætte tanker på papir. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men mit bedste råd er dette:

Kom i gang, og skriv så hurtigt, at din indre kritiker ikke kan nå at formulere noget som helst.

Hemingway siger (næsten) det samme:

“Du skal ikke bekymre dig. Du har altid skrevet førhen, og du kan også skrive nu.” – Hemingway

Lad os nu sammen gå ud og redde pandaungen fra udryddelse – og skrive bagdelen ud af bukserne på vores læsere.

 

[Opdateret februar 2020]

1 Comment

Skriv en kommentar